Service‎ > ‎Referater‎ > ‎Servicemøde-referater‎ > ‎

Nar-Anon Servicemøde Pinsekonvent 2014

Nar-Anon konvent – Servicemøde / Pinsekonvent 2014


1. ”Vi taler om os selv og til os selv”:
Opmærksom på at man under møderne husker ikke at kommentere på hinanden. Det besluttes, at mødelederen på mandagsmødet under meddelelser husker alle på det i en periode.

2. Litteratur fra USA:
Referat fra B's besøg hos Nar-Anon World Service Organisation i USA blev delt rundt. Vi har fået ny litteratur og skal se på mulighed for oversættelse. J starter opgaven op og kontakter efterfølgende litteraturudvalget.

3. Bornholm:
C tager små visitkort med til Bornholm. Til at starte med bliver der sat en label på med mødetid for Bornholm (dækker for det lukkede møde i Århus). Visitkort vil blive lagt forskellige steder på øen fx læger mm. Derudover undersøger C hos M, hvad prisen er for at få trykt nye opdaterede kort.

4. Økonomi:
B fortsætter som kassér. Udtog fra banken blev delt rundt, og det blev besluttet igen i år at sende 2.000 kr. til Nar-anon World Service Organisation (på baggrund af vores traditioner). (Se nedenfor)

5. Web-master: 
P fortsætter som webmaster. Der er input til opdatering på hjemmesiden. Det besluttes at forslag og ideer diskuteres, besluttes og samles sammen på mandagsmødets forretningsmøder.

6. Adresseliste:
B står for adresselisten. B skal spørges, om han vil fortsætte. Derudover er der opdateringer til listen, som er blevet skrevet ind på eksemplaret liggende i mødebogen.

7. Telefon:
Det besluttes at Nar-anon telefonen skal have et telefonsvar. Det er vigtigt at folk ved, hvem de har ringet til. De skal have mulighed for at lægge et nummer og blive ringet op senere. Telefonsvar-beskeden skal drøftes, besluttes og indtales på mandagsmødets forretningsmøde.

8. Anonymitet:
I forskellige grupper på Facebook og andre sociale medier hvor vi færdes, er man velkommen til at henvise til Nar-anons hjemmeside.

Referent C